Pludselig kom jeg i tanke om....

...at det er længe siden, jeg har gjort noget ved det her.....og der er jo da ellers nok at fortælle om:0)
Rigelig med ting at være optaget af:0)
...f.eks forårets indtog. Tænk engang..det blev forår igen i år. Det er jo intet mindre end et mirakel, hver gang det sker. Jeg bliver lige overrasket hvert år, når jeg hører fuglene synge højere, tidligere, og tydeligere...overrasket over at det har så stor betydning...at jeg kan glædes så meget over fulgesang...og glad over at vide, at de er her længe endnu.
Min havedør står åben, så alle forårslydene kan komme ind....naboer der slår græs...uhhhmmmm duften af nyslået græs blandet med havens andre skønne dufte.

I en anden nabohave er bøgen sprunget ud.....
Jeg vil også ud....men først lige et billede af formiddagens anstrengelser...rabarbersaft på flaske...klar til lune eftermiddage på terrassetrappen.... med lidt kølig danskvand....

Den her tåler en gentagelse....den blev spist over flere dage...mest for en fornuftig fordeling af kalorierne....:0)

Nå...jeg vil ud og plante smil og plante solskin....purløg og andre krydderurter. Og så vil jeg finde en krog, hvor det ikke blæser for meget....god søndag:0)

Påskefrokost.....

Det hører højtiden til, at man spiser frokost med venner og familie....man rykker sammen om bordet, så der er plads til alle.....åbenbart også i hesteverdenen:0)

Jeg venter til lørdag med den store frokost....så skal de få laks, ål, lam og kage af en slags....I kan godt glæde jer...det bliver et lækkert frokostbord:0)
Men først lidt opgave...og lidt strik. Lækkert uld fra julegave omsættes til 2 ens lange baner som syes sammen og der kommer den fineste poncho ud af den. Ikke helt gennemtænkt at gå igang med nyt spændende strik, når der også er en opgave der skal til vejledning lige om lidt....men måske jeg lige netop finder inspirationen imens jeg sidder i solen og strikker. Og hvis jeg ikke prøver, kan jeg jo ikke vide det, vel:0)

....og hov...den her er blevet færdig. En håndevending, hedder den og den var ok nem at strikke og rar at have på:0)

.....nå...den opgave skriver jo ikke sig selv, vel?....god påske til alle:0)

Så langt så godt:0)

Idag er hjemmearbejdsdag. Der arbejdes på afgangsprojekt. Forsiden er på plads...så mangler jeg bare lige resten:0)
Det er en fantastisk måde at tænke på.....og meget mere motiverende end at skrive om, at det jeg har sendt til vejledning fylder 10 sider.....og kravet til den færdige opgave er 40-60 sider:0)
Det her stadie i opgaveskrivningen er som et puslespil med tusind brikker....usamlet...hældt ud over bordet....klar til at blive samlet....usikker på om alle brikkerne er der... og alligevel helt rolig, fordi jeg har samlet det før.....ved hvor jeg kan finde brikkerne...skal bare lige finde tiden til at samle dem. De kan jo heller ikke ligge og rode på bordet hele tiden, vel? Ind imellem må bordet ryddes, fordi det skal bruges til andre formål....ind imellem må jeg ud og have luft, fordi brikkerne ikke passer sammen.
Ind imellem bliver jeg forstyrret af andre tanker. Som når solen i et splitsekund skruer helt op for styrken og jeg fristes til at tro på forår lige om hjørnet....kun for at blive narret, når solen igen gemmer sig bag en sky og giver næring til tvivl....men det er også ok at lade sig forstyrre. Det kunne jo være, der lå en god idé gemt i en forstyrrelse...eller er det bare noget jeg bilder mig ind, for at retfærdiggøre lange, dovne pauser?
Jeg længes efter lange, varme dovne dage....ikke bare pauser...hele dage, der bliver til uger af den slags, hvor der ikke stilles krav om brikker, der skal samles....hvor tiden nærmest står stille og venter pænt på, at jeg bliver færdig med at glo huller i luften. Igår fik min længsel mere næring....jeg sad og ventede på færgen. Der er ikke noget som at sidde og vente på færgen og glæde sig...enten til at skulle med eller til at hente....


Igår skulle jeg hente....blot for at bringe videre...med det var også ok....og gensynsglæden bliver jo ikke mindre af det:0)

Ny pige i folden....

..og helt ny er hun ikke. Hun er halvsøster til Sleipnir og har tidligere gået sammen med en af de andre på folden. De 2 er lige hentet hjem og skal gå her et par uger, inden de skal i tilridning et sted i Jylland....
....men hun vækker jo opsigt og skal da lige kigges an, hende Eya.

....hey drenge....kom lige og se...

...det er min søster...er hun ikke sød????


...hvad siger du...skal vi tage hende med ud og vise hende rundt????

De er da rigtig søde allesammen....og Eya...ja hun er vist også til salg, hvis nogen skulle være interesseret:0)

Det begyndte med et godt tilbud...

....om rabat på 2 tilvalgsmoduler til Diplom i ledelse....

4 år og 8 opgaver efter står jeg så på tærsklen til den sidste opgave....afgangsprojektet. Aflevering uge 22 og eksamen uge 24.
Jeg kaster mig ud i det....planen er at læse alle opgaverne igennem og finde en rød tråd...trævle den op og vinde et nyt nøgle garn, som skal blive til en fin opgave på 40-60 sider.
Det er jo i sig selv ikke særlig sjovt....det sjove er, at efterhånden som jeg trævler op og vinder nyt nøgle, så minder det mere og mere om noget, jeg har lavet før....for helt nøjagtig 8 år siden, da jeg sammen med 2 andre håbefulde pædagogstuderende var igang med Bachelorprojekt med titlen "Det minder lidt om livet"....om dannelse i pædagoguddannelsen.
Og sådan er det vel også....det vi arbejder med - eller den måde vi arbejder på - minder vel om den måde vi er på. Eller sagt på en anden måde....vi har vel os selv med i alt, hvad vi gør....også den måde vi arbejder på og den måde, vi tænker om andre på.
Nu er det, jeg kommer i tanke om noget, som min gamle afd.leder tit sagde til mig:
...."Du kan ikke lave om på andre mennesker....men du kan ændre din måde at tænke om dem på"....tak for kloge ord, Poul:0:
Kloge ord i en proces, hvor vidt forskellige kulturer skal samarbejde om at løse en opgave....og hvor hver kultur har deres formål med opgaven og samtidig skal respektere den anden kulturs formål.

Jeg er bestemt ikke.....

...et kattemenneske og min lille hund ville da også hurtigt jage en kat på flugt, hvis den kom indenfor havelågen....
....men den her røde hankat, han har altså på sin helt egen måde sneget sig ind på mig. Han er helt sin egen og fuldstændig ligeglad med at jeg smider ham ud...han kommer bare igen, når det passer ham. Han sætter sig i min vindueskarm og spærrer for mit udsyn...han finder yndlingspladser rundt omkring i huset, lægger sig godt til rette og samler energi og varme.

Han er fin og velplejet....bliver fodret allevegne med de fineste sager. Han færdes hjemmevant sammen med dem, de andre ikke må lege med....og han gemmer på mange historier....vi kender nogle af dem...de gode og de sjove, men han har helt sikkert også hørt mange triste historier. Fælles for historierne er, at de minder ham og os om dem, som har levet historierne.....alle dem som går igennem vores hus og efterlader en lille del af sig selv....f.eks i den røde kat, som finder sig til rette på en yndlingplet imens han passer godt på alle historierne.
Jeg kan bestemt godt lide den fine, røde hankat:0)

Scotty McCreery - I Love You This Big (+ Lyrics)

....han lyder jo som en gammel, erfaren cowboy, der har redet mere end 1 prærie tynd på sin mustang...og så er han bare 19 år! Sikken stemme og sikken sang:0)